Konspirationsteoretikerne fik ret: Mafialignende alliancer afgør Eurovision MGP
19. maj 2006 09:19, Masus
En gruppe britiske forskere har nu bevist det rigtig mange med tendens til at tænke i konspirationer har bemærket i årevis, nemlig at Eurovision Melodi Grand Prix bliver afgjort ved at faste grupper af lande konsekvent stemmer på hinanden. Forskere har regnet på stemmetallene helt tilbage fra 1975 og konstaterer, at de mafialignende tilstande i MGP aldrig har været større end fra 1995 og frem til i dag. Resultatet af undersøgelsen kan studeres her.
Forskerne bekræfter også, at den største alliance udgøres af de nye østlande, som danskere snart i mange år har været ganske forargede over konsekvent stemmer på hinanden og dermed forværrer vores egne chancer for at vinde ganske betragteligt.
Mafia-alliancerne ser således ud:
Benelux-klanen: Holland og Belgien
Pyrenæaksen: Andorra og Spanien
Warszawa-pagten: Polen, Ukraine og Rusland
Vikinge-imperiet: Finland, Letland, Litauen, Estland, Sverige, Norge, Island og Danmark.
Balkan-mafiaen: Rumænien, Slovenien, Kroatien, Bosnien, Serbien- Montenegro, Makedonien, Albanien, Grækenland, Tyrkiet og Cypern.
Der er dog undtagelser fra stemme-mønstret. En af de helt store er faktisk vores helt egne Brødrene Olsen, der i 2000 vandt uden den store hjælp fra Danmarks normale MGPmafia-familie.
Der er stadig ingen endegyldige beviser for, hvad der så får folk til at stemme på de samme lande år efter år. En af de helt store konspirationsteorier er, at europæerne stemmer politisk og bevidst for at holde andre fra fadet. Det er stadig tvivlsomt.
Èn konspirationsteori synes dog endegyldigt at være manet i jorden. Det er den påstand, at folk stemmer på deres nabolande, fordi deres musiksmag ligger tæt opad hinanden. Det virker usandsynligt, da forskernes beregninger viser, at det er netop i de senere år, hvor man efterhånden nærmest skal sætte en lup for øret for at kunne adskille sangene fra hinanden ud fra et parameter der hedder 'nationalt særpræg', at tendensen til at indgå alliancer mellem landene er steget ganske betragteligt.
Mit bud på en mulig årsag til stemmemønstret: Det kendetegnende ved landene indenfor alliancerne er, at de som naboer helt naturligt orienterer sig mod hinanden og derfor ofte hører hinandens bidrag før selve finale-afviklingen. Sange blir som oftest bedre af at blive hørt flere gange (hvis andet er tilfældet, er de lige til skraldespanden;) Finalen sidste år beviser min påstand, da 9 ud af 10 der endte i top 10 var vinderne af semifinalen. De 10 sange fra semifinalen havde alle lande netop haft mulighed for at høre mindst to gange, og det er jeg overbevist om gjorde udslaget.
For yderligere at understrege min pointe, så lad mig beskrive udviklingen af min egen mening om Sidsels Twist of Love: På DMGP-aftenen havde jeg ikke den store fidus til den her 60'er plagiatsting, men efterhånden som jeg har hørt den en del gange, så må jeg (irriteret;) indrømme, at trods min oprindelige irration over, at omkvædet tydeligvis er et totalt rip-off, så gør den mig i godt humør - det bedste kvalitetsstempel for en popsang;-)
Kig med på lørdag kl. 21 på DR1 og se om forskernes resultater holder vand endnu engang.
