20. maj 2006 20:50, Masus
Og jeg som troede, at jeg var eneste....
Så kom jeg i denne uge hjem fra lægen efter at have fået konstateret stress med dertil hørende slaraffenland af depressive symptomer, og hvad finder jeg i min skoles blad Illustreret Bunker, som jeg netop havde snuppet et eksemplar af på vej ud af betonbunkeren? (der for andre også er kendt som Danmarks Journalisthøjskole) - stof til eftertanke om noget, der er tabubelagt på journalisthøjskolen:
Stressede studerende skal sluge frøen og sige pyt
Mange journaliststuderende er stressede. Stressekspert mener, at både studerende og uddannelse kan blive bedre.
Et af de bedste råd stressekspert Frank Dalsgaard kan give dig, hvis du er en stresset journaliststuderende er, at du skal sluge frøen og sige pyt. Med det mener han, at du skal blive bedre til at prioritere, få lavet de kedelige opgaver og overveje om ikke, der er nogle ting, du kan sige "Pyt" til i stedet for at lade dem vokse ud af proportioner.
Baggrunden for Frank Dalsgaards råd er en opgørelse fra Studenterrådgivningen, der viser, at 14,7 procent af de henvendelser, der i de sidste fem år er kommet fra journaliststuderende på DJH, SDU og RUC, handler om stress. Gennemsnittet for andre uddannelser er ni procent.
Håbløs skole
Meget af undervisningen på DJH består af små korte forløb af to til fire ugers varighed. Planerne for disse forløb bliver først sendt ud til de studerende cirka en uge før. Frank Dalsgaard undrer sig ikke over, at nogle studerende bliver stressede. "Det er en totalt håbløs skole, der ikke planlægger ordentligt, så de studerende ret og rimeligt ved, hvad de skal give sig i kast med det næste semester. Noget af det, der er ufatteligt vigtigt, er forberedelse, og det er svært, når du ikke ved, hvad fremtiden bringer," fastslår Frank Dalsgaard. Samtidig tilføjer han, at de studerende, der ikke planlægger deres tid ordentligt, selvfølgelig er ligeså håbløse. Ligeledes mener han, at gruppearbejde kan være meget stressende, hvis de studerende ikke sørger for at få lagt nogle rammer for arbejdet. For eksempel er det vigtigt at have et liv ved siden af studiet. Derfor må grupperne finde ud, hvor længe de vil arbejde. Ellers kan det trække ud i det uendelige.
Stress gør syg
Mange af de journalister, jeg har mødt, er karakteriserede ved, at de er ildsjæle, meget ambitiøse og perfektionistiske. Men når du virkelig brænder for noget, er der også en risiko for, at du brænder ud," forklarer Frank Dalsgaard, der rejser rundt og holder foredrag om stress. Det er ikke kun hjernen, der bliver stresset af en travl hverdag. Også resten af kroppen kan tage skade. I værste fald kan du dø af arbejde. I Japan kalder de det Karoshi (død af arbejde), hvor der i de senere år er set flere tilfælde af fænomenet. Af andre alvorlige lidelser, som stress kan føre til, kan nævnes mavesår, blodpropper, astma, eksem, psoriasis, sukkersyge, depression, nogle typer kræft, type 2 diabetes, fedme, misbrug, angst, forhøjet blodtryk og listen kunne fylde flere sider. Der er altså gode grunde til at holde stress-niveauet nede.
Deadlines ikke et problem
Mange bliver stressede op til deadline. Ifølge Frank Dalsgaard er det ikke selve deadline, der er problemet. Det er kun, hvis der er for mange af dem, de udgør et problem. Hvis du hele tiden føler, at du er bagud, så glemmer du at holde pauser, og det er noget af det vigtigste, hvis du vil håndtere stress. Her er håndtere nøgleordet, fordi du ikke kan undgå at blive stresset nogle gange. Som du sikkert oplever dagligt, er det at stå op om morgenen noget af det mest stressende overhovedet, oplyser Frank Dalsgaard. Når du dyrker motion, stresser du også kroppen til at frigive stresshormonerne adrenalin og kortisol. Det erdet samme, der sker op til en deadline. Kroppen har brug for ekstra energi og ressourcer. Det tærer på kroppen. Derfor er det vigtigt at slappe af bagefter. Jo bedre du er til at holde pauser undervejs, jo mindre tærer det på kroppens ressourcer, råder Frank Dalsgaard. "En læge, der ikke tåler blod, eller en præst, der ikke vil prædike om søndagen. Det duer ikke. Det gør en journalist, der ikke kan klare deadlines heller ikke," mener Frank Dalsgaard.
FRANKS STRESS TIPS
Skriv dagens gøremål på en seddel og kryds af hver gang en ting er gjort. Dermed er det strøget af listen og kører ikke rundt inde i hovedet. Gør alt for ikke at komme bagud. Prioriter din tid og få lavet de kedelige opgaver først, så du kan komme i gang med de spændende opgaver. Lyt til kroppen og få masser af motion og sund kost. Hold pauser og ked dig en gang i mellem. Vær glad. Glade mennesker har det sjovere og lever længere.
Kilde: Frank Dalsgaard STRESS SPØRGSMÅL
Hvad gør mig glad?
Får jeg min søvn?
Hvor tit dyrker jeg motion?
Hvordan ser mit sociale netværk ud?
Hvorfor står jeg op om morgenen?
Brug 5-10 minutter på at tænke de fem spørgsmål ordentligt igennem. Svarene vil ruste dig til fungere optimalt i hverdagen og få dine ønsker opfyldt
Kilde: Frank Dalsgaard
Læs Illustreret Bunker her
