Smartlog v3 » Mælkevejen 2. th.
Opret egen blog | Næste blog »

Mælkevejen 2. th.

Navlebeskuende med pletvis udsyn - til tider omvendt;-)

Arkitektoniske vidundere på Rådhuspladsen (omsider)

23. Dec 2006 00:35, Masus

Der er nu omsider ved at blive gjort op med årtiers arkitektoniske fejlskud på Rådhuspladsen i KBH - den evigt nedrivningsværdige busterminal.

Først kom højhuset, der skal erstatte H.C. Andersen Slottet (som langt fra er et slot) i hjørnet af Tivoli, så kom arkitekt Jan Koeds bud på fremtidens Metropolzone (UDEN busterminal), der indgår i en idébank, som senere skal udmønte sig i en samlet plan for Københavns centrum.

I dag præsenterede Dansk Industri så sin nye plan for renovering af det rædsomme 70'er levn, de har stående på rådhuspladsen - og hvilken plan! Huset blir to etager højere og facaden ud mod pladsen omdannet til en kæmpe multimedieskærm. Se projektet præsenteret som animationsfilm eller som powerpoint.

Tillykke København med evnen til at turde skue fremad og lægge fortidens bygningsfejl bag sig.

Styr langt udenom vægte og vandmænd i trafikken;-)

15. Dec 2006 18:08, Masus

Mange bøder og skader på bilen? Tjek dit stjernetegn!

Læs mere



Dumpekarakter til Undervisningsministeriet - igen

9. Dec 2006 23:36, Masus

Så er den gal igen...

Ministeriet for Sprogbøffer (Undervisningsministeriet, red.) har overgået sig selv endnu engang. I en 3,5 siders lang vejledning til en ny testform i folkeskolen, som ministeriet har sendt ud til 235 skoler, er der fundet mere end 70 sprogfejl, især kommafejl.

Krum tæer over historien her




Pisk til Claus Hjort

6. Dec 2006 16:37, Masus

Tak til Mavepusteren for at henlede min opmærksomhed på denne skarpe kommentar til regeringens 'pisk dem, der i forvejen ligger ned'-politik:

Og så lige én gang til for Prins Knud og Claus Hjort Frederiksen:

En fattig hjælp
Man kan, hvis man vil.

Sådan lød budskabet fra Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, da han i går forklarede Politiken, hvorfor det er rimeligt at fratage en række af landets allerfattigste familier halvdelen af deres indtægt, hvis de ikke inden 1. april 2007 opfylder reglen om at have arbejdet mindst 300 timer.

Der er ikke noget overraskende i udtalelsen. Den er helt i tråd med det syn på landets fattige, som hersker hos VK og Dansk Folkeparti. Grundholdningen er, at fattigdom primært skyldes, at de fattige får for mange penge fra det offentlige. Hvis blot det offentlige var mindre gavmildt, ville folk arbejde mere.

Bag det mistrøstige og mistroiske menneskesyn gemmer sig forestillingen om, at der er arbejde nok til alle, der vil arbejde. Og at alle kan arbejde.

Men netop det sidste er fundamentalt forkert, hvilket de økonomiske vismænd med al ønskelig tydelighed dokumenterer i deres halvårlige rapport, som blev offentliggjort i går. Her fastslår vismændene, at mange af de fattige ikke har en realistisk mulighed for at komme i beskæftigelse. Enten fordi de har for ringe kvalifikationer eller for dårligt helbred.

At nedsætte ydelserne til disse mennesker øger ikke deres tilskyndelse til at søge arbejde. Den eneste effekt er, at de bliver endnu fattigere og endnu mere marginaliseret. Fattigdommen risikerer dermed at udgøre en decideret barriere for, at de kan blive selvforsørgende.

Helt grelt er det for flygtninge på den såkaldte introduktionsydelse, der er endnu lavere end kontanthjælpen. Ikke alene døjer flygtningene ofte med sprogproblemer og manglende kvalifikationer. Som vismændene påpeger, er de ofte så traumatiserede, at de reelt ikke har mulighed for at få beskæftigelse. Vismændenes konklusion er derfor også entydigt, at introduktionsydelsen for flygtninge bør afskaffes.

Det er glædeligt, at landets højeste økonomiske sagkundskab nu endelig nedskyder regeringens tynde argumenter for introduktionsydelsen. Og endnu mere glædeligt er det, at vismændene tager bladet fra munden og gør opmærksom på de skamløst dårlige rapporter, som Integrationsministeriet har brugt til at forsvare ydelsen. Da ministeriet i en rapport sidste år vurderede, at ydelsen har øget selvforsørgelsen, var det faktisk misvisende. I sig selv er det en næsten lige så stor skandale som indførelsen af introduktionsydelsen.

Link til Politikens leder

Hr. Overvismand Claus Hjort - not!

6. Dec 2006 16:04, Masus

Økonomiske incitamenter er ikke og har aldrig været en motiverende faktor for arbejdsløse, der i forvejen lever på et eksistensminimum, har ringe kvalifikationer og/eller er fysisk eller psykisk syge - SÅ FAT DET DOG!

Oplærer af Claus Hjort Frederiksen (og resten af regeringen med støtteparti for den sags skyld) i SIMPLE MENNESKEKUNDSKABER søges!

Når Live-TV går rigtig skævt...

6. Dec 2006 15:48, Masus

Det skal retfærdigvis nævnes, at det ikke kun er tyske journalister, der har det svært med live-tv - beviset kan du se her.

:-D



Mens vi venter....

6. Dec 2006 09:43, Masus

Ikke en rigtig jul uden et gensyn med tyske nyhedsværter, der dummer sig i 24 afsnit:-D

Link til fromklips von den deutschen tv-avis

Mit journalistiske Jeg

4. Dec 2006 12:21, Masus

Hermed lidt skamløs selvpromovering:

http://medianet.djh.dk/Members/kjelds/MySite/

- for dig der vil vide mere om min journalistiske identitet og andre saftige personlige detaljer ;-)

Mandens ABC

4. Dec 2006 12:07, Masus

Fra en MeetYourMessenger profil (udemærket 'vedligehold og udvid dit netværk'-koncept i øvrigt):

Til alle kvinder - læs og lær!(et indblik i mandens verden)

Kulturkampen raser, men hvis alle kvinder lærer nedenstående udenad, vil den stille og roligt finde sin løsning til alles tilfredshed. Alle punkterne har fået benævnelsen A, fordi alle punkter er lige vigtige!

A) Lær, hvordan toiletbrættet virker. Du er en stor pige. Hvis det er oppe, så slå det ned. Vi vil have det oppe.Du vil have det nede. Men vi brokker os ikke over, at du lader det være nede, når du forlader toilettet.

A) "Ja" og "nej" er udemærkede svar på spørgsmål.

A) Tuderi er afpresning

A) Bed os om det du vil have. Fat det nu...Vi forstår ikke sofistikerede hentydninger. Vi forstår ikke indlysende hentydninger, om de så står bøjet i neon foran os. bare sig det!

A) Du skal fortælle os om dine problemer, hvis du vil have hjælp til at løse dem. Det er, hvad vi gør - Løser problemer. Hvis du vil have sympati, så ring til en veninde.

A) Hovedpiner der varer mere end 17 måneder, er et problem. Få en tid hos lægen!

A) Sport er som en solopgang eller årstidernes skiften. Det står udenfor din magt.

A) Indkøb er ikke en sport! Og nej, sådan kommer vi aldrig til at opfatte det.

A) Ting vi har sagt i skænderier for et halvt år siden, kan ikke inddrages i en diskussion. Alle udsagn bliver nulstillet efter syv dage.

A) Hvis du tror du er fed, så er du det sikkert. Lad være med at spørge os.

A) Hvis noget vi har sagt, kan fortolkes på to måder, og den ene gør dig vred eller ked af det, så mente vi det på den anden.

A) Når det er muligt, så prøv at få sagt, hvad du har brug for, i løbet af reklameblokkene.

A) Hvis vi skal i byen, så er alt, hvad du måtte finde på at tage på, fint - ærligt!

A) Du har nok tøj.

A) Du har for mange sko.

(via Linnea)


Ironi er godt, selvironi er dobbelt så godt ;-)

Journalistik med skjulte budskaber

4. Dec 2006 11:41, Masus

Forsiden på Århus Stiftstidendes netavis kl. 11.30:

R: Lad cyklister køre over for rødt

Og lidt længere nede:

Cyklist kørte over for rødt og blev dræbt


Skal vi gætte på, at redaktionssekretæren ikke stemmer Radikalt? ;-)

De Bergske Blade here I come!:-D

27. Nov 2006 16:36, Masus

Så er det sikkert og vist - undertegnede vil være at finde her som journalistpraktikant fra 1. februar 2007 *kroniske jubelråb*

Koranen nu på dansk

12. Nov 2006 14:42, Masus

Rune blogger på humanisme.dk om den nye Koran-oversættelse på videnskabeligt grundlag af Ellen Wulff, mag.art. i semitisk filologi og ph.d. i arabisk. Hun citeres for i Weekendavisen at have beskrevet nogle af sine bevæggrunde for oversættelsen således:

... jeg er træt af, at folk går rundt og siger, der står ting i Koranen, som ikke står der. Det har irriteret mig meget længe.
For eksempel står det arabiske ord, »hidjab«, som i dag bruges om sløret, adskillige steder i Koranen, men i betydningen »forhæng«, ligesom Koranen heller ikke rummer noget eksplicit påbud om, at kvinder skal tildække deres hår.

Det nærmeste, man kan komme et sådant påbud er i sura (kapitel) 33, vers 59:

»Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil de lettest blive genkendt og ikke blive forulempet. Gud er tilgivende og barmhjertig.«

Der står heller intet om mandlig omskærelse. Det er overhovedet ikke omtalt i Koranen. Det samme gælder æresdrab. Ordet »jihad« forekommer mange gange, men i betydningen »at bestræbe sig«; »at gøre sig anstrengelser for Guds sag«, og det kan man gøre ved at vie sit liv eller sin ejendom, ved at give penge eller mentalt. Det betyder ikke at slå andre ihjel.

Ordet »stening« forekommer en halv snes gange, men i betydningen »at forjage nogen bort fra fællesskabet ved at kaste sten efter vedkommende.« Aldrig som straf for hor og aldrig beskrevet som en form for dødsstraf.

Forhåbentlig kan oversættelsen være med til at nedbryde nogle fordomme. Jeg har da i hvert fald tænk mig at granske den ganske nøje ;-)

læs mere her

Muslimsk feminisme - modsætning eller...?

31. Oct 2006 18:41, Masus

Her en lille bid af en meget tankevækkende artikel af Yvonne Ridley, britisk journalist og muslim, hvori hun argumenterer for, at den ellers udbredte holdning om, at kvindeundertrykkelse og islam er nært forbundet, ikke har noget på sig:

Som en der har været på begge sider af sløret, kan jeg betro jer, kære læsere, at de fleste mandlige politikere og debattører i Vesten, som begræder kvinde-undertrykkelsen i den islamiske verden, ikke har begreb skabt om, hvad de taler om. De rabler derudaf om slør, børnebrude, kvindelig omskæring og tvangsægteskaber og giver med urette islam skylden for alt dette - deres arrogance overgås kun af deres uvidenhed. Disse kulturelle problematikker og skikke har intet at gøre med islam. En nøje læsning af Koranen viser, at snart sagt alt, hvad vestlige feminister kæmpede for i 1970'erne, var til rådighed for muslimske kvinder for 1.400 år siden. Kvinder i islam betragtes som ligestillede over for mænd med hensyn til spiritualitet, uddannelse og menneskeligt værd. Endog kvindens evne til at føde og opdrage børn ses som en positiv egenskab.

Læs artiklen hos Information

Racisme hva' for noget?!

15. Oct 2006 19:28, Masus

Raapil skriver, at

I Danmark er racisme ikke - i modsætning til hvad godhedsindustrialister og multikulturalister mener - noget, der trives i den brede befolkning. Det er en form for ekstremisme, som primært næres i stærkt konservative kredse, herunder i dele af Dansk Folkeparti, og det er disse kredse og deres islamkritiske retorik der skal kritiseres, hvis man vil racismen til livs.


Personligt ville jeg være beæret over at blive kaldt godhedsindustrialist eller multikulturalist, men måske er det, fordi jeg forstår noget andet ved prædikaterne (og måske fordi jeg ikke straks ser rødt og tænker 'sikke en samling naivister', som visse andre måske ville;) - og netop dette er en del af pointen med dette indlæg. Ligesom med de førnævnte betegnelser er racismebegrebet også ret værdiladet, især på grund af dets historiske genklang. Der er langt fra enighed om, hvordan man definerer racisme. Pia Justesen, beskriver her meget godt, hvilken betydning manglen på en klar definition af racisme har på debatten om emnet herhjemme:

Racebegrebet anvendes i dag ofte om kulturelt definerede enheder som nationale, sproglige eller religiøse mindretal. Nutidens racebegreb kan derfor kort sagt siges at være et uvidenskabeligt, socialt konstrueret klassifikationssystem....Racebegrebet giver imidlertid store problemer i praksis. Ofte bliver begrebet brugt, uden at dets rette betydning bliver tydeliggjort. Mange mennesker er som sagt ganske ubekendte med, at racebegrebet er socialt konstrueret. Mange gange vil offentlige udtalelser om 'racerelaterede' emner derfor blive opfattet i en biologisk kontekst.

Kilde: Pia Justesen, Racisme og diskrimination - Danmark og menneskerettighederne, Akademisk Forlag, 2003.

 

Det er naturligvis de færreste, der ønsker at blive sat i bås med nazister og lignende (og især hvis man som Raapil opfatter racisme som 'en form for ekstremisme', vil en beskyldning om racisme jo netop føles sådan), men det er uheldigvis som oftest den misforståelse der opstår, når nogen drister sig til at kalde andres ytringer for racistiske. Jeg oplever igen og igen i debatten om racisme i Danmark, at den render af skinnerne så snart nogen vover at bruge betegnelsen racistisk om andres synspunkter, for så ender det hele i ubehagelige personangreb. Fokus flyttes væk fra det, jeg synes er en vigtig diskussion - nemlig om hvor udbredt racismen i virkeligheden er herhjemme og vigtigst af alt, om hvordan vi kommer den til livs.

Pia Justesen fortæller videre om nyracismen, at den adskiller sig fra den biologiske racisme ved at tage udgangspunkt i nogle teorier om etnisk enevælde. Ifølge den nyracistiske tankegang skulle vi have et naturligt menneskeligt instinkt, der prædisponere os til at forsvare vores livsform, traditioner og institutioner imod de fremmede. Dette forsvar og angreb mod alle fremmede sker ikke, fordi de fremmede er underlegne eller underordnede. Det sker simpelthen, fordi de er forskellige fra os fra naturens hånd.

Nyracismen påstår altså ikke som den biologiske racisme, at der findes et hierarki af racer indenfor menneskeheden, der er underordnet hinanden, men racebegrebet synes alligevel at være underforstået, fordi nyracismen postulerer, at mennesker skulle have nogle naturlige biologiske instinkter, der adskiller dem fra hinanden. Desuden er der i debatten en tendens til at underordne 'de fremmedes' kulturer i forhold til ens egen.

Jeg mener, der i høj grad er brug for en diskussion af, hvordan (ny)racismen skal defineres, og en nødvendighed er det i hvert fald altid at definere, hvad man personligt forstår ved racisme, inden man retter pegefingeren mod andre. Måske vi endda skulle opfinde et helt nyt begreb, for som sagt er racismebegrebets historiske bagage temmelig svær at ignorere:

Vi skal faktisk kun 500 år tilbage i tiden for at finde det punkt, hvor begrebet race blev introduceret for første gang som en måde at forklare forskellene verdens mennesker igennem.  Indenfor botanikken og zoologien, ønskede man ligesom for planterne og dyrenes vedkommende at opstille et raceklassifikationssystem for mennesker. I 1500- og 1600-tallet var betydningen race et meget vidtspændende begreb, der omfattede hele den menneskelige race, men efterhånden snævrere betydningen ind.  I 1684 introducerede den franske mediciner Francois Bernier racebegrebet som et nyt klassifikationssystem, hvor han opdelte menneskeracen i fire eller fem mennesketyper. Han introducerede dermed en ny betydning af race, nemlig 'en underart af menneskeheden', og dermed var vejen banet for racismen.

Mange historikere er i dag enige om, at det var tre udviklingsforløb i Europa, der satte skub i racismen. Den første var udviklingen af nationalstater, den anden undertvingelsen af den oprindelige befolkning i Amerika og sidst den afrikanske slavehandel.

Fra 1700-tallet kom racebegrebet til at indeholde en opdeling af menneskeheden, der var baseret på biologien. Fra dette tidspunkt taler vi om den biologiske racisme, hvor underarter af menneskeheden var baseret på fysiske kendetegn. Racebiologien appellerede til folk i Europa fra 1800-tallet og frem, da den passede som fod i hose med deres egen selvopfattelse, der placerede dem i toppen af verdenshierarkiet. Opdelingen i race var også et godt middel til ved forskellige videnskabelige metoder (frenologi, fysisk antropologi og så videre) at retfærdiggøre europæerne undertrykkelse af befolkninger rundt om i verden i form af slaveri og slavehandel. 

Da Darwin i 1860'erne introducerede sin evolutions- og selektionslære havde racebiologien fået sig et nyt videnskabeligt grundlag. Darwins argumenterede for, at der eksisterede et hierarki over de forskellige racer indenfor menneskeheden, og at der var en hvis kontinuitet i udvikling af racerne. Denne påstand gjorde det let for andre videnskabsfolk at påstå, at de racer, som de anså som lavere end den europæiske, udfyldte hullet mellem dyr og mennesker.

I slutningen af 1800-tallet var racismen bredt accepteret som et videnskabeligt faktum, og det gav medvind for eugenikken og racehygiejnen. Eugenikken så på, hvordan man enten kunne forringe eller forbedre de 'racebetingede' kvaliteter for derigennem at forbedre menneskeheden ved hjælp af selektiv formering. Det vækker minder om ønsket om at skabe en 'ren' race, som er så kendetegnede for nazismen i 1930'erne. Dette var dog længe efter, at eugenikken var i færd med at blive kørt ud på et sidespor rent videnskabeligt. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet begyndte genforskere at sætte spørgsmålstegn ved den påståede sammenhæng mellem fysiske kendetegn og mentale egenskaber. Der var ikke noget, der tydede på, at folks kultur var genetisk bestemt.

Nazismens overgreb i 1930'erne øgede kraftigt antallet af kritikere af racebegrebet.  I 1950'erne og 1960'erne havde befolkningsgenetikken og evolutionsbiologien udviklet sig så meget, at den gamle betydning af biologisk racisme ikke længere holdt vand rent videnskabeligt. Nu så man derimod menneskeheden som bestående af forskellige befolkninger. I dag forskes der i befolkninger og ikke i racer. Det gamle racebegreb lever dog fortsat videre på trods af, at genetikken har bevist, at de genetiske forskelle mennesker imellem hovedsageligt findes indenfor befolkningsgrupper og ikke mellem forskellige befolkningsgrupper.

Racebegrebet er stadig som i 1800-tallets et udtryk for en holdning til en bestemt verdensorden, men betydningen af race har ændret sig fra at handle mest om biologiske forskelle til nu at handle lige så meget om kulturelle forskelle.

Kilde: Cath Senker ; oversat af Torben Wilhelmsen, Racisme, Holte : Flachs, 2003.

den der staver d i gjort....

12. Oct 2006 22:45, Masus

Jeg ville gerne kunne berolige The Citizen og ikke mindst mig selv med, at der trods alt stadig er håb for den samlede journaliststands evne til at mestre det danske sprog. Desværre må vi nok bare se i øjnene, at kommaer (også) er noget vi må spejde langt efter i landets aviser, når det nye kuld af journalister invaderer redaktionerne. I følge Danmarks Journalisthøjskoles Illustreret Bunker dumpede seks ud af ti nye studerende i foråret skolens sprogtest - langt de fleste på kommadelen.

Og når man så ser, hvilken lemfældig omgang Undervisningsministeriet har med det danske sprog, når de udfærdiger Folkeskolens Afgangsprøver, så begynder det at se rigtig sort ud:

Læs om Ministeriet for Sprogbøffer

Og krum tæer over alle sprogfejlene her

Tags

Arkiv